Kategori | Lokation, Search

Eyetrackingundersøgelse: Lokale søgeresultater stjæler opmærksomheden fra betalte annoncer

Local Search Eyetracking - OMD Danmark

En ny undersøgelse fra User Centric viser, at betalte annoncer bliver overset på bekostningen af de organiske søgeresultater. Undersøgelsen viser, at deltagerne i både Bing og Google altid  ser de organiske resultater (100%), men kun 28% ser de betalte annoncer i Google og 21% i Bing.

Det er en klar ændring i forhold til tidligere.

Eyetrackundersøgelse fra OMD Insight
Tilsvarende eyetrackingundersøgelser foretaget af OMD Insight og Search viser, at adfærdsmønstret i forhold til de (nye pr. 27. oktober 2010) lokale resultater er det samme.

Hvor kortet i en lokal søgning tidligere optog størstedelen af opmærksomheden – er fokus nu flyttet til de nye søgeresultater. Faktisk får de nye lokale søgeresultater dobbelt så meget opmærksomhed som de gamle.

Hvor tidligere eyetrackingundersøgelser har vist, at fokus i søgemaskiner som Google er rettet mod top tre resultater – viser OMDs nye undersøgelser med lokale listings, at brugernes fokus spredes. Kortet og de betalte annoncer får stadig bevågenhed, men brugernes fokus er i høj grad rettet mod de nu mere udvidede lokale søgeresultater.

Beskrivelserne og billederne af de respektive virksomheder i de lokale søgeresultater bliver nærstuderet langt dybere, og det drejer sig ikke kun om top tre – men samtlige lokale søgeresultater på første side af søgeresultatsiden. Så længe det drejer sig om resultater over folden – på første skærmbillede.

Maps stjæler opmærksomheden fra betalte annoncer
Kortet – der nu er placeret til højre – får betydeligt mere opmærksomhed end de betalte annoncer, kortet har overtaget positionen fra.  Man kan dermed reelt mene, at optimerer man mod en gennemsnitsposition på 3-4 i de betalte annoncer, får annoncerne nu langt mindre opmærksomhed end tidligere – og dermed falder antallet af potentielle kunder alt andet lige også fra de betalte annoncer.

Overraskende nok får anmeldelserne ved de lokale søgeresultater ikke den opmærksomhed, man kunne forvente. Det skyldes formentlig, at mange danske lokale søgeresultater endnu ikke har tilstrækkeligt med anmeldelser – eller at de ganske enkelt stadig er så nye, at brugerne skal vænne sig til dem.

Eyetrackundersøgelsen viser et klart billede af, at local search søgeresultater får mere opmærksomhed. Virksomheder der er placeret der – får langt mere bevågenhed end konkurrenter uden for de lokale listings. Tilmed viser undersøgelsen, at optimerede resultater får mere bevågenhed end ikke-optimerede. Lokale søgeresultater med billeder tiltrækker en større skare end søgeresultater uden billeder.

Local Search optimering kan få virksomheden til tops
Det betyder stadig alt at være i top. Lokale søgeresultater i toppen får mere bevågenhed end dem længere nede af listen. Altså kræver en optimering mod local search ikke bare at søgeresultater overtages – de skal også efterfølgende optimeres som ved almindelig søgemaskineoptimering. Og hjemmesiderne, de refererer til, skal ligeledes optimeres.

Optimeringerne kan alene sikre en topplacering i Google og i de lokale søgeresultater.

Se undersøgelsen fra User Centric her.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Rasmus Himmelstrup er SEO Director hos Resolution. Rasmus har arbejdet med online markedsføring siden 2001 og dedikeret med SEO siden 2005. Rasmus har en forkærlighed for Search synergier, Social Search og Local Search. Han blogger også på seoanalyst.dk. Find ham på twitter på @rasmusgi eller på Google+.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (39)


0 Kommentarer til denne post

1 Trackbacks For This Post

  1. OMD Eyetrackingundersøgelse: Lokale søgeresultater stjæler opmærksomheden fra betalte annoncer « Insight siger:

    [...] http://www.trickle.dk/2011/03/lokale-sogeresultater-stjaler-opmarksomheden-fra-betalte-annoncer/   LikeBe the first to like this post. [...]

Kommenter

© Omnicom Media Group