Dette er fortsættelsen til det tidligere indlæg omkring Facebook Timeline til fansider. Nåede du ikke at læse det første indlæg, kan du gøre det her. Denne gang kigger jeg lidt nærmere på sociale applikationer og Graph Rank.
Open Graph apps og nye action knapper
På bare to år er Facebooks “Synes godt om” knap blevet et internet symbol, som er implementeret på mere end 2,5 millioner hjemmesider. Men for nylig blev der lanceret 60 nye sociale applikationer, kaldet open graph applikationer, som også vil give brugerne mulighed for at fortælle deres venner, at de eksempelvis “Want”, “Own” eller “Cooked” noget. Facebook og applikations-partnerne håber, at de nye sociale programmer vil udløse en eksplosion af ny deling mellem brugere og i sidste ende styrke Facebooks indtægter. Facebook vil således gerne betragtes som en vigtig applikationsplatform i stil med App Store og Android Market. I videoen herunder kan du se et udpluk af de nye applikationer.
Graph Rank – den sociale algoritme
Graph Rank er en ny algoritme, som har til formål at rangere applikationernes visninger på brugernes News feed, Ticker og Timeline. Graph Rank baserer rangeringen på faktorer såsom hvor ofte du eller dine venner interagerer med indhold fra en applikation. Dette belønner de populære apps, ved at placere dem i toppen af brugernes news feed og fremhæve deres anvendelse.
Når der skal designes applikationer til Facebook, er det essentielle spørgsmål derfor “hvor ofte vil denne app blive brugt?” Apps, der kun offentliggør historierne én gang (eksempelvis første gang du bruger den), vil være mindre værdifulde, da de er mindre tilbøjelig til at optjene høj Graph Rank. De vil således have en tendens til at falde i bunden af bunken og dermed ude af syne for brugerne. Apps, som eksempelvis Spotify, som kontinuerligt opdateres baseret på den sociale adfærd, vil drive større brugerinteraktion og relevans i Graph Rank.
De nye Facebook applikationer bliver således langt mere interaktive og integreret i den sociale netværkoplevelse, og brugen vil blive statueret i realtid i brugerens Ticker. App aktiviteter vil primært fremgå i Tickeren, men visse elementer vil også fremkomme i brugernes News feed afhængigt af brug og indstillinger.
3 hurtige anbefalinger
Her får du tre hurtige anbefalinger til at udnytte de nye Facebook tiltag.
- Brugere kan vælge at vise et stort forsidefoto på toppen af deres tidslinjer over deres profilbilleder. Anbefaling: Udnyt det - se eksempelvis hvordan Mountain Dew har udnyttet dette.
- Visninger i News feed-indhold, ikke at forveksle med Tickeren (som er placeret i den øverste højre del af skærmen), er baseret på en algoritme af (1) popularitet, (2) hvor nyligt det er posteret, samt (3) brugerens aktivitets historik. Anbefaling: Sørg for at poste relevant og engagerende indhold oftere for at øge synligheden.
- Hyppige indlæg øger indholdets synlighed. Husk at Facebook altid er tilgængelig, og at man ikke kun skal interagere med brugerne mandag til fredag fra 9-16. Anbefaling: Sørg for at aktivere og engagere jeres brugere efter arbejdstid og i weekenderne med brugbart indhold.
Følg med på trickle
Dette er det andet af tre indlæg, der alle behandler Facebook Timeline til fansider. I det sidste indlæg vil vi gå mere i dybden med anbefalinger, samt hvad man kan gøre for at forberede sig på de nye tiltag.
