Kategori | Search

Hvorfor falder klikprisen på Google AdWords?

I midten af januar offentliggjorde Google deres kvartalsregnskab for Q4 2011, og for første gang i umindelige tider kunne Google rapportere et decideret fald i klikprisen på Google AdWords. Således var denne faldet med -8% i forhold til samme kvartal i 2010 på trods af, at antallet af klik afviklet steg med +34% i forhold til samme kvartal i 2010.

Som altid giver den slags nyheder anledning til masser af spekulation og omtale ikke mindst i børskredse, men i virkeligheden er der ikke grund til så mange spekulationer. Det systematisk fald i klikprisen kan på trods af en generelt stigende efterspørgsel på klik fra Google AdWords tilskrives nye produkter fra Google og sammensætningen af de betalte klik fra Google.

Susan D. Wojcicki, Senior Vice President of ads at Google forklarer det sådan her. “When we make ad quality or format changes, CPC and paid clicks may be impacted differently. For example, when we introduced site links, we saw an increase in clicks. But the additional clicks were on lower CPC ads, which reduced the average CPC. Many of the ad quality changes in Q3 increased paid clicks at lower CPCs, and they were revenue-positive with good user and good advertiser metrics. These ad quality changes from Q3 had a cumulative effect on Q4 metrics.

I løbet af 2011 har Google som altid forsøgt at øge klikraterne på de betalte søgeordsannoncer, og et af de effektive virkemidler har her været de såkaldte sitelinks. Disse annonceformater har øget klikraterne, og det er typisk sket på klik med lavere klikpriser såsom brand-annoncer. Det seneste format i form af Enhanced Ad Sitelinks vil kun komme til at forstærke den tendens. Samtidig står mobilen for en stadig større andel af klikkene fra søgeordsannoncerne, og de er også typisk kendetegnet ved en lavere klikpris. Dette er bare to eksempler på, hvordan klikkene har ændret sammensætning over tid.

Men når det er sagt, så handler det selvfølgelig også om evnen til at udnytte de mange nye muligheder med Google AdWords. Som gengivet ovenfor, har den kvartalsvise klikpris på Google udviklet sig med henholdsvis +8%, +12%, +5% og -8% i forhold til de samme kvartaler i 2010. Til sammenligning er det på tværs af de search programmer, som vi håndterer i Annalect Group lykkedes at reducere klikpriserne med i gennemsnit -21% i 2011.

Du kan i øvrigt læse mere om andre spændende udviklinger på Google fra året der er gået og lidt om, hvad vi forventer der vil komme til at ske i 2012. Læs mere her og her.

Bookmark and Share

Dette indlæg er skrevet af: Frank Aagaard Andersen

avatar

Frank Aagaard Andersen er Chief Digital Officer hos Omnicom Media Group. Frank har beskæftiget sig med rådgivning af annoncører i mere end 15 år på OMD, PHD og nu i Omnicom Media Group. Frank beskæftiger sig med alle aspekter indenfor digital markedsføring og har en særlig interesse for blandt andet digital forbrugeradfærd, optimering af webshops, datadrevet medieindkøb og attribuering af digitale effekter.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af Frank Aagaard Andersen (81)


Kommenter

© Omnicom Media Group