Kategori | Search

LinkLove London 2012: Masser af Link Building tips (2/2)

Et stort konferencecenter i centrum af London, flere hundrede SEO nørder, 8 af de mest anerkendte SEO folk og en af verdens smukkeste storbyer. Distilled’s LinkLove London 2012 var på alle måder, en virkelig god konference. Efter to ugers fordøjelse er jeg klar til at bringe en opsummering og key takeaways fra verdens bedste link building konference. I går skrev jeg det første indlæg, og her kan du læse det andet indlæg omkring konferencens højdepunkter.

Wil Reynolds: Stalking – How you land the links you want

Wil Reynolds

Wil Reynolds, ejer og CEO af Seer Interactive, var den absolut bedste sceneperformer og indtog scenen med en enorm energi – hvilket bestemt også var tiltrængt sidst på eftermiddagen.

Wil Reynolds præsenterede en proces, hvorved det er muligt at overvåge dit link prospects aktivitet på nettet. På den måde, kan du være tilstede dér, hvor dine prospects er og ved at være behjælpelig, kan du måske få et link.

RSS feeds er tilgængelige på næsten alle større og seriøse sites. Det har Wil udnyttet ved at opsætte et helt dashboard i iGoogle, kun med informationer om sit “offer”.  Dashboardet er sammensat er RSS feeds fra følgende sites:

  • Twitter
  • Google news
  • “Offeret’s” blog
  • “Offeret’s” Google+ side
  • Spørgsmål oprettet af ”offeret” på Quora

Alle RSS feeds er fundet ved hjælp af chrome pluginet RSS Subscription Extension.

Ved at overvåge overstående vil man uden tvivl få flere lejligheder til at hjælpe sit ”offer” eller mulighed for – på anden måde – at starte en dialog. Derfra er det op til dig selv at score linket.

Key takeaways

  • Et iGoogle dashboard er en nem og hurtig måde at følge et link prospect på flere forskellige platforme.
  • JFDI (Just Fucking Do It)

Tom Anthony: Putting the love back into links

Tom Anthony

Tom Anthony er kendt for sin tekniske tilgang til SEO og for sine superfede og gratis tools: SERP Turkey, Social metrics for Chrome, Link profile i Google Docs osv.

Ved Linklove i London talte Tom Anthony’s om, hvordan Google måske kan være ved at omdefinere værdien af et link.

Google har på det seneste forsøgt sig med flere opdateringer for at komme spammy sites til livs. For kort tid siden fortalte Matt Cutts, at Google arbejder på en ny link opdatering og for to uger siden deindekserede Google hele BuildMyRanks blognetværk.

Med udgangspunkt i at Google måske er ved at vågne op til dåd, forudser Tom Anthony, at Google vil begynde at udregne en Author-graph (AuthorRank). På samme måde som den nuværende link-graph (PageRank). En kombination af de to vil så give ”den nye PR/link værdi”:

AuthorRank PageRank Ny PR/link værdi
Rand Fishkin
4
x www.seomoz.org/user/rand-fishkin/
5,5
= 22
John ”spammy” Kristensen
1,2
x www.seomoz.org/user/john-kristensen/
8,5
= 10,2


Key Takeaways

  • Bliv en trusted author (rel=”author”)
  • Fokusér på eksisterende trusted authors, som link prospects.

Martin MacDonald: Tips, tricks & secrets from the trenches

Martin Macdonald

Martin MacDonald har tidligere været Head of SEO hos OMD UK, men er nu hos Expedia. Han er kendt for at gå egne veje og for at “crowdsource” link building via kreative metoder.

Martin MacDonald startede sin præsentation med en kort repetition fra sidste år: Brug widgets, plugins og temaer til at bygge links. Næste tips var at opsætte sit eget affiliate netværk. Brug hashtag som separator i stedet for det sædvanlige “?”. Har du ikke ressourcerne til at eksekvere overstående, så kan du altid give ting væk i bytte for links.

Key takeaways

  • Byg widgets/tool/tema osv. til store online CMS systemer
  • Byg dit eget affiliate netværk
  • Giv ting væk

Will Critchlow: Mediocre to Great

Will Critchlow

Will Critchlow, ejer af distilled, brugte sin taletid på at forklare, hvordan man går fra middelmådig til ekspert.

For at gå fra middelmådig til at være ekspert kræver det, at du ved, hvordan du performer i forhold til dine konkurrenter. Det gør du ved give dig selv karakter i forskellige discipliner:

  • 0 = Very low / none: Not a priority / not something you invest in / not something you are successful at -
  • 2 = Basic competitiveness: You invest time and money in this area
  • 4 = Core competitiveness: You keep pace with and occasionally outstrip competitors in this area. In most areas, for most companies, this will be as good as it gets.
  • 8 = Industry leader: Known for being at or very near the top of all sites in your industry in this area. This is a deliberately high bar.
  • 16 = Internet leader: An impartial observer has selected you as a case study / example of excellence in this area across all niches online. Many companies achieve nothing rated this highly and it will be exceptionally unusual to score this highly in multiple areas

Er du for subjektiv, så få en objektiv person til at bedømme dig eller din virksomhed. Gør det samme med dine konkurrenter og benchmark. Fokusér på det du allerede er middelmådig til og bliv den bedste.

Key takeaways

  • Bliv ekspert på et område. Vi lever i en verden hvor den der excellerer vinder.

LinkLove 2012 i London var et rigtig godt og velarrangeret event, som klart kan anbefales. Talerne er blandt de bedst SEO folk i verden, og er hverken bange for at dele ud af deres viden eller erfaringer.

Da temaet på konference er meget specifikt, er niveauet selvfølgelig også dét højere end på en generel konference. Det kan muligvis skræmme nogle væk, men det betyder også, at du ikke kan undgå at blive bare en smule klogere, uanset hvor meget erfaring du har.

Tager man alle præsentationerne i betragtning, kan man i forhold til sidste års konference konkludere, at talerne var mere tilbageholdende med de kortsigtede strategier. Om det skyldes usikkerheden omkring Googles nært forestående algoritmeopdatering imod over-optimerede hjemmesider skal jeg ikke kunne sige. Set fra en professionel vinkel er det dog positivt, og det hjælper med til at løfte link building op på et højere niveau.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Kim Kristensen er SEO Analyst hos Omnicom Media Group. Kim Har arbejdet med udvikling af websites i flere år, men de seneste 3 år arbejdet med SEO. Kim har stor interesse for link building, web analytics og teknisk optimering.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (4)


Kommenter

© Omnicom Media Group