Som vi har skrevet om tidligere her på trickle, så afholdte Google i sidste uge deres årlige Google I/O konference for udviklere.

I torsdags demonstrerede Google deres kommende webanalyse værktøj, Universal Analytics og deres nye infrastruktur til indsamling af data. Den nye infrastruktur gør det muligt at måle brugeradfærd på tværs af alle platforme – f.eks. spilkonsoller, smart tv eller Point-of-Sale systemer.

Udover den nye infrastruktur til indsamling af data, så demonstrerede Google også, hvordan det med Universal Analytics bliver muligt at måle brugeradfærd på tværs af forskellige enheder, samt tre nye cross device rapporter:

• Device Overlap
  Virker på samme måde som den nuværende ”Multi-Channel Funnel” overview rapport, men i stedet for at se overlappet imellem trafikkilder er det muligt at se overlappet imellem devices.
• Device Path
  Ligesom overstående, så minder Device Path utrolig meget om en allerede eksisterende rapport – ”Top Conversion Paths”. I ”Top Conversion Paths” rapporten er det muligt at se stien af trafikkilder, som har genereret konverteringer. I den nye Device Path rapport bliver det muligt at se stien af enheder i kombination med de sædvanlige variable.
• Acquisition Source
  Acquisition Source rapporten ligner ikke tidligere rapporter i Google Analytics. Acquisition Source rapporten gør det muligt at se, fra hvilke enheder, dine bruger kom første gang og hvad deres værdi er.

Du kan se hele præsentationen her:

I den forgangne uge offentliggjorde FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) deres kvartalsrapport omkring dansk e-handel for 1. kvartal 2013. Analysen indeholder nogle gennemgående emner, og denne gang er der to særlige temaer omkring dels returnering af varer købt online og dels omkring indkøbsadfærd på tværs af webshops og de fysiske butikker.

Jeg synes der er særligt tre ting, som er værd at bemærke i den seneste kvartalsrapport fra FDIH, nemlig omkring forbrugernes tillid til webshops med fysiske butikker, de mest populære internetbutikker og e-handel over grænserne.

Større tillid til webshops med fysiske butikker

I analysen er der denne gang et særligt tema omkring forbrugernes indkøbsadfærd på tværs af webshops og de fysiske butikker. Således er der fokus på de såkaldte ‘ROPO’-effekter (undersøger varerne på nettet inden man handler i fysisk butik) og ‘Showrooming’-effekter (undersøger varerne i fysisk butik inden man handler på nettet). Her er der ikke de store overraskelser, men analysen dokumenterer, at der er betydelige krydseffekter på tværs af nettet og de fysiske butikker.

Hvad der tilgengæld er interessant er spørgsmålet om, forbrugerne har større tillid til netbutikker, der også har en fysisk butik. Her svarer 42%, at de har større tillid til en netbutik, hvis den samtidig har en fysisk butik. Det tal er ganske overraskende hele 59% blandt de unge under 25 år.

Den større tillid blandt 4 ud af 10 danskere hænger godt sammen med den succes, som vi oplever, at virksomheder med multikanal distribution har i forhold til e-handel. Men det er overraskende, at den tillid er større blandt de yngre forbrugere.

Zalando er kvartalets højdespringer

Hvis man kigger på listen over de mest populære internetbutikker (målt som i hvilken netbutik de e-handlende handlede sidst), så er der også her en ganske stor overraskelse. Netbutikkerne med både en høj popularitet og samtidig en stor tilvækst i forhold til samme kvartal sidste år er cdon.com, amazon, ebay og ikke mindst Zalando. Zalando er ny på listen og er nu strøget ind på listen som den næstmest populære butik i Danmark. Det er ganske imponerende.

Stigende e-handel uden for Danmarks grænser

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at e-handlen udenfor Danmarks grænser er steget. Sammenligner man med samme kvartal sidste år, er andelen af handler, der foregår i Danmark, faldet fra 74% til 70%, og det bliver interessant at se, om dette er en vedholdende tendens i næste kvartalsrapport fra Dansk e-handelsanalyse.

Du kan læse hele rapporten fra Dansk e-handelsanalyse her. Det skal bemærkes, at flere af analyser kun er tilgængelige i den udvidede rapport for medlemmer af FDIH. Hvis du er medlem, kan du læse den her.

Big Data har ført flere centrale spørgsmål med sig, et af dem er: Hvordan kan virksomheder forstå at udnytte deres data uden at drukne i et hav af oplysninger? Vi befinder os i en tid, hvor kundeviden kan være en massiv konkurrencemæssig fordel. Organisationer, der træffer beslutninger baseret på indsigt om deres kunder og om markedet, vil stige til tops, mens dem, der ikke kan navigere i det uendelige hav af data vil blive efterladt i kølvandet.

Vi har alle set og læst cases om øget kundetilfredshed, stigninger i salg og produktivitet, som gør det klart, at tilgængeligheden af data kan have stor indflydelse i en virksomhed. Denne artikel vil afdække fem steps frem mod en mere effektfuld udnyttelse af de tilgængelige data.

1. Begynd med kunden, ikke med de data du har

Vejen til succes i en tid med Big Data er ikke at vade igennem tallene, i håb om at finde og løse et problem. I stedet bør vi starte med udgangspunkt i kunden.

For detailhandlere, kunne spørgsmålene være:

• Hvor ofte køber de?
• Hvad er deres adfærdsmønstre?
• Hvem køber?
• Etc.

For andre typer af kategorier / selskaber, kan de spørgsmål være:

• Hvor længe bliver besøgende på vores hjemmeside?
• Hvilke sider klikker de på?
• Hvordan kan vi få dem til at blive længere?
• Hvad kendetegner de brugere, der er på sitet længe?
• Hvilke kanaler virker bedst?
• Etc.

Med det i tankerne, bør man søge mod de data, der kan skabe nye indsigter om de specifikke kunder/ besøgende, og på baggrund af den indsigt, der kan udtrækkes fra data, generere ideer til at engagere dem i ens brand, produkter, hjemmeside el.lign.

2. Konsolider data

De fleste virksomheder har flere datakilder, og det kan derfor være svært at afgøre, hvilke tal der er umagen værd at trække frem.  For at komme i gang, bør man starte med at beslutte hvilke data, der er vigtigst. Herefter skal det afdækkes hvilke kilder, der har data tilgængeligt og måler data mest nøjagtigt. For en hjemmeside, vil Google Analytics eller Adobe SiteCatalyst systemer nok have de bedste data til at beskrive adfærd på hjemmesiden.

Derefter bør man oprette et samlet dataoverblik eller dashboard, der fødes af de relevante data feeds, interne såvel som eksterne. Her vil der være behov for at kortlægge, hvilken fremgangsmåde der giver bedst mening i den pågældende virksomhed. Vil det være mest effektivt at bruge teknologi til at samle alle disse data eller udnævne en person til at stå for dataindsamlingen. Begge disse tilgange har fordele og ulemper, og den rette tilgang i din virksomhed, vil afhænge af ressourcerne der er til rådighed. Hvis din virksomhed allerede har den nyeste teknologi til at indsamle data, vil en teknologitung løsning sandsynligvis være den bedste. Omvendt, hvis en organisation har flere ældre systemer, vil det kræve en større manuel involvering at indsamle data. Fælles er, at det kræver IT kompetencer at sikre strømligning af dataindsamlingen.

Data tager tid og koster penge, men at have alle data et sted vil gøre det nemmere at bruge, og det vil blive den eneste sande datakilde i organisationen, som alle kan henvende sig til, når de har brug for indsigter. Her vil det eksempelvis være interessant at udvikle et dynamisk dashboard, der gør det muligt dagligt, ugentligt eller måneligt at følge op på relevante KPI’er. Læs mere om dette her under fanen Strategi & implementering.

3. Glem ordet ‘fiasko’

De fleste virksomheder vil kigge på data fra test til test med forskellige markedsføringsændringer. Tilføjelser af medier eller ændring i produkt- indhold/ karakteristika etc. Mentaliteten er tit, at kommer resultaterne ikke ud, som man havde håbet, glemmer man alt om sit arbejde og forsætter sin arbejdsgang som førhen.  Det er vigtigt at flytte sin virksomheds tankegang væk fra at kalde det en test eller kampagne, der ikke får gode resultater, en ‘fiasko’. Men i stedet forstå, at når en kampagne eller test ikke lykkes, er det stadigvæk med til at skabe ny læring. Faktisk har det været med til at tilføje viden til din intellektuelle vidensbank om dine besøgende og kunder.

Med disse oplysninger kan det betale sig at forsætte sit arbejde med data, fordi det hjælper dig med at fjerne, hvad der ikke virker, så kan du anvende disse findings på fremtidige tests, kampagner og overordnede strategier for markedsføring.

4. Definer problemet inden data analyseres

I stedet for at have et stort og måske uklart mål for data, så tænk på noget konkret, der kan forbedres (dvs. reducere frafald af kunder efter check-out på hjemmesiden eller hvor stor andel af kunder kommer igen.)

Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er ens målekriterier og datapunkter, og så arbejde derudfra. For eksempel kan data vise (tænkt eksempel), at besøgende fra Jylland er mere tilbøjelige til at droppe deres indkøbskurv, når de har set den samlede pris på hjemmesiden. Yderligere undersøgelse kan afdække årsagen: Måske de er mere sikre ved at købe fysisk, og ender med at købe i den fysiske butik. Start småt- med et bestemt segment og test fra dine data, vil sikre at alle i ens organisation forstår den forskellige dynamik af viden vi får igennem vores data. Eksempelvis bør der gøres en indsats/opsættes en regel på hjemmesiden, der netop varetager forskellige segmenters behov, her vil besøgende fra Jylland måske blive mødt med en mere indholdsrig side, der havde fokus på de behov, netop dette segment har fokus på. Tankegangen er at tilrettelægge sin detaljerede viden, så de kan bruges specifikt på kunderne.

5. Always in beta

Når en virksomhed har data, der viser, hvad der virker for forskellige kundesegmenter, og hvad der ikke gør, bør man fortsætte med at teste og forfine ens strategi. Test kanaler, budskaber, kreativer og placeringer, og derefter benyt data til at forstå, hvordan kunderne reagerer på disse tweaks. Måske videoer med relevant indhold øger ens hjemmesides ‘content’ for visse typer af besøgende. Måske en kortere check-out mindsker frafalds procenten for en bestemt kundegruppe.

Uanset resultaterne, bør man arbejde kontinuerligt med sine test og kampagner, da disse øger virksomhedens indsigt i, og viden om kunderne, hvilket vil føre til ændringer og tilføjelser til eksempelvis ens hjemmeside, så ens forretning i sidste ende også forbedres. Det læner sig op ad agile marketing tilgangen som i høj grad er en strategi, der er muliggjort af Big Data.

Google Trends (eller Google Insight for Search som det hed tidligere) er et fuldstændig fantastisk analyseværktøj, som giver indblik i alverdens brug af søgemaskinen Google. Det er meget ofte her, man som annoncør eller marketingrådgiver finder helt unikke indsigter i markante ændringer i søgeadfærden og dermed forbrugeradfærden. I sidste uge kunne Google så offentliggøre, at det med Google Trends nu også bliver muligt at analysere på trenden i søgninger fra YouTube.

Mulighederne i Google Trends i forhold til YouTube søgningerne er helt de samme som med de normale websøgninger på Google, og data fra de enkelte keywords eller søgeord kan således blandt andet filtreres på forskellige geografier og tidsperioder.

Eksempel på YouTube data

For at eksemplificere mulighederne med de nye data omkring YouTube søgninger, har jeg taget udgangspunkt i min egen 9-årige søns brug af YouTube. Hans verden drejer sig meget omkring computerspil, så på sin iPod søger han efter inspiration i videoer med blandt ‘minecraft’, ‘league of legends’ og ‘skylanders’. Som man kan se af nedenstående data fra Google Trends skiller ‘minecraft’ sig ud og er vokset konstant over perioden.

Tilfører man derudover søgninger på ‘gangnam style’, som jo også har fyldt meget i min søns hverdag, så ser man en betydeligt større søgevolumen, som peaker i to forskellige perioder. Men det er interessant at se, hvor Psy og Gangnam Style er et kortvarigt fænomen, så der er altså flere i dag, som søger efter inspiration til Minecraft spillet på YouTube.

Begrænsningerne ved Google Trends data

Når jeg nu skriver om Google Trends og de mange muligheder med data, så er det også en god anledning til lige at minde om begrænsningerne. Husk på at dataene er normaliserede og at en nedadgående kurve ikke altid er udtryk for en faldende søgevolumen. Men med det i baghovedet er det et fantastisk værktøj, og nu kan du altså også lave trendgrafer på søgninger på YouTube.

Jeg vil i denne kommende tid berøre begrebet Big Data fra forskellige vinkler og her igennem prøve at give et bedre billede af, hvad flere og flere virksomheder står over for af muligheder, og hvilke tanker man bør gøre sig, når man lever i et digitalt samfund, hvor nærmest alt kan trackes og lageres.

Dette indlæg fremhæver betydningen og udfordringer ved begrebet Big Data, ved at beskrive vigtigheden af Big Data i forretningsbeslutningsprocessen og give indblik i hvad teknologien har givet af muligheder i dag, i form af bedre indsigter i forbrugernes købsmønstre og beslutningsprocesser.

Forbrugerne bruger flere og flere touchpoints for at få information, udveksle meninger, og købe produkter og services. Virksomhederne kæmper for bedre at integrere systemer og udnytte sociale teknologier til at optimere kvaliteten af kundekontakten. Big Data skal anses som en tankegang, på lige fod med LEAN perspektiver. Man er ikke en virksomhed, der er gået i ‘Big Data mode’, fordi man har data. Man er først for alvor en virksomhed, der tager begrebet seriøst, når man anvender data til udvinding af viden og transformerer det til reelle initiativer og strategiske overvejelser i fremtiden.                                                                   

“Not everything that counts can be counted, and not everything that can be counted counts.”

                                                                                                                                                 Albert Einstein

Big Data er mere end blot et spørgsmål om størrelse. Det er en mulighed for at finde indsigt i nye og fremvoksende typer af data og indhold, for at gøre ens virksomhed mere adræt til at besvare spørgsmål, der tidligere blev betragtet som ‘judgement calls’. Indtil nu har det ikke været praktisk muligt at kapitalisere på disse muligheder. I dag er platformen for Big Data klar til at blive brugt i et større omfang og bør ikke kun anses som en mulighed for de allerstørste aktører, men også en mulighed for de virksomheder, der tidligere ikke har haft ressourcer til udvinde indsigter via data.

Big Data mulighederne

Informationskilder er generelt eksploderet overalt omkring os: 1.500 blogs, 98.000 tweets, og 168 millioner e-mails hvert minut bare for at nævne nogle få af de mange kilder, der bidrager til den enorme datavækst.  I år vil vi ramme en volumen på 2,7 zettabytes af globale digitale data, og Forrester forudsiger at datavæksten vil outperforme ‘Moores Lov’ i løbet af de næste par år (‘Moores Lov’ siger, at antallet af transistorer eller komponenter, alt efter fortolkning, i et integreret kredsløb vil fordobles hvert andet år).

Dette er ikke en trussel eller udfordring, det er en fantastisk mulighed. Udfordringen med at håndtere enorme mængder data har eksisteret siden begyndelsen af ​​den digitale tidsalder. Der har altid været flere data, end man som virksomhed kan analysere. Det nye er, at for nylig er vores evne til at indsamle og analysere store mængder data også eksploderet. Den store hype omkring data handler ikke om mængden af data, der er omkring os, det handler om den mulighed, vi i dag har for at anvende denne enorme mængde af data til at øge forretningsmæssige værdi. Her kaldet Big Data.

Der er grundlæggende tre ting man skal overveje før man for alvor går i gang med Big Data.

1. Big Data er en realitet og påvirker kundens engagement

I takt med at virksomheder flytter sig fra mere transaktion-orienterede systemer til mere integrerede, socialt bevidste data, vil de stå over for udfordringer i forbindelse med kundedata generelt. Big Data er kendetegnet ved stigninger i datamængden, hastighed, sort, og variabilitet. Til at forbedre kundens engagement skal selskaber investere i løsninger til effektivt at håndtere Big Data.

2. Virksomhedsledere skal eje og lede Big Data initiativer

Big Data projekter kræver at ledelsen ejer initiativet, i modsætning til typiske IT-projekter, hvor en IT manager leder projektet.  IT skal aktivt støtte projektet og styre teknologi-udvælgelse og udrulning, men det er ledelsen, der i sidste ende ejer målinger og KPI’er. Big Data initiativer med ringe eller ingen ledelsesengagement vil i sidste ende mislykkes.

3. IT-chefer skal tænke på Big Data holistisk

De fleste virksomheder sætter lighedstegn mellem Big Data og store datamængder med massiv parallel behandling og overser andre aspekter, såsom behovet for at omdefinere forretningsprocesser.  Efterhånden som virksomhederne bruger Big Data til at forbedre beslutningsprocesser, skal IT- managers i højere grad angribe data via en mere holistisk synsvinkel.  Vellykkede IT-managers vil arbejde med et mere forretnings rettet synspunkt for at udforske de data.

Hvad skal du gøre og hvordan kommer du i gang?

Grundlæggende handler det om tage stilling til, hvilke muligheder ens virksomhed har for at udvinde viden baseret på data. Herefter få fastlagt, hvilke viden det er man ønsker at opnå, samt hvad skal den fremadrettet bruges til.

I insightGroup arbejder vi til dagligt med store mængder data. Disse data bruges til at skabe indsigter for vores kunder igennem en række forskellige analyser, såsom salgsmodeller, forbrugeradfærds- og segmenterings-analyser. Hele forudsætningen for at skabe indsigter dannes på baggrund af disse data, der indhentes internt i virksomheder såvel som eksternt i omverdenen.

Tre gode råd fra InsightGroup

1. Data - Vær kreativ, når det kommer til at bruge interne og eksterne data

2. Modeller - Fokuser på at udvikle modeller, der kan forudsige og optimere

3. Internt engagement - Omdan organisationen med enkle værktøjer og effektiv uddannelse, så ledere kan drage fordel af Big Datas indsigt.

Det er her især vigtigt at tage hensyn til de spørgsmål og udfordringer man vil støde på både på lang sigt og kort sigt. De kortsigtede problemer omhandler træning og det at ændre vaner for de medarbejdere der har den direkte berøringsflade ude i det forreste led, så de kan gøre brug af indsigterne fra Big Data. En mulighed er at udvikle dashboards og andre løsninger, der gør det muligt at tracke på de vigtigste identificerede KPI’er.

Dashboards gør indsigter tilgængelige via den data vi udvinder fra vores kilder. Det er en mulighed for at opretholde et overblik over KPI’er og andre nøgle tal fra ens forretning. I InsightGroup udvikler vi for flere af vores kunder dashboards, der giver dem et overblik over salg, mediespendings, image tracking, konkurrenter og mange andre data.

Du kan læse mere om mulighederne inden for dashboard løsninger her, under afsnittet Strategi og implementering.

I sidste uge udkom Dansk e-handelsanalyse for 2012. Den udgives af FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel), og den giver kvartalsvis og for helåret en temperatur på e-handlen i Danmark.

Den seneste rapport er for helåret 2012, og i denne udgivelse har der været et særligt fokus på sociale medier, mobilen og tilbudssites rolle i e-handlen. Men særligt fordelingen af den danske e-handel mellem henholdsvis danske og udenlandske netbutikker har været interessant læsning.

Dansk e-handel har rundet 55 mia. kr.

FDIH estimerer, at der i 2012 har været 89,7 mio. handler eller transaktioner svarende til en samlet omsætning på 54,7 mia. kr. Det svarer til en vækst på 19% i forhold til året før.

De udenlandske netbutikker stjæler markedsandele

Hvis man bryder det ned på danske og udenlandske netbutikker, så ser billedet lidt anderledes ud. Danskernes indkøb på nettet i udenlandske netbutikker er således steget fra 9 mia.kr. til 12,5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 39%. Til sammenligning steg e-handlen ud af de danske butikker med 14%.

Social medier og tilbudssites spiller større rolle i indkøbet

Når forbrugerne skal angive, hvordan de har fundet frem til netbutikken, så har de sociale medier (7%) og tilbudssites(6%) fået større betydning over de senere år. Det er sket på bekostning af søgemaskinerne, der dog fortsat er den væsentligste kilde til trafik i netbutikkerne med 38%

Hvor og hvad handler forbrugerne online?

I rapporten har FDIH opsummeret, hvor de forskellige demografiske segmenter oftest handler, og hvad det er de typisk køber. Således er det en gengivelse af segmenternes Top 5 butikker og Top 5 produkter.

Stabil e-handel via mobilen

I 2012 har det konstant være omkring 14-15%, som angiver at de har brugt mobiltelefon til at købe indenfor den seneste måned. Denne andel er således stagneret. Derudover er det værd at bemærke, at hele 60% af de mobile handler sker i hjemmet, 15% på farten, 9% på besøg hos andre og 6% på arbejde. Således foregår størsteparten altså i hjemmene.

Hvis du vil læse mere om resultaterne fra Dansk e-handelsanalyse 2012, så kan du downloade den her.

Organiske besøg fra mobile brugere bliver ikke talt korrekt i Google Analytics. Både trafikkilden og det benyttede søgeord forsvinder i Google Analytics, når søgningerne kommer fra mobilen. Det betyder, at op mod 20% af alt organisk mobil trafik bliver talt forkert. Din investering i søgemaskineoptimering kan dermed reelt være langt mere værd. Se her hvordan du anskueliggør den manglende trafik.

Ovenstående Google Analytics udfordring har efterhånden været et kendt problem i nogle måneder, men Google har tilsyneladende endnu ikke fundet en løsning.

Problemet opstod, da Apple i slutningen af september lancerede iPhone 5 og udgav en opdatering til iPhone styresystemet: iOS 6.
Googles skift til beskyttede søgninger
Google prædikede i store dele af 2012 om beskyttelse af brugernes oplysninger og lancerede Google SSL Search. Google SSL Search skjuler søgestrengen fra alle webanalyse værktøjer, som for eksempel Google Analytics, Webtrends og SiteCatalyst og aktiveres automatisk, hvis du er logget ind på din Google konto.

Organiske besøg fra Google via henholdsvis FireFox eller brugere som er logget ind på Google vises pt. som organiske besøg, men søgeordet vises som ”Not provided”.

Servicen kan desuden bruges af alle software udbydere, som for eksempel FireFox gjorde det sidste år.

Er du villig til at betale for oplysningerne, er det dog stadig muligt, at få søgestrengen gennem Google AdWords.  AdWords gør ikke brug af Google SSL search på samme vis.
Organiske besøg bliver til direkte besøg
Overstående gør sig kun gældende for desktop brugere – brugere på computere. Google SSL Search på mobile enheder håndteres en smule anderledes, da det her ikke kun er søgeordet, der er skjult, men også trafikkilden. Organiske besøg fra mobile brugere, der benytter Google SSL search, bliver derfor klassificeret som direkte besøg.

 

iOS 1-5

iOS 6

 

Trafikkildefordeling
Hvorfor får jeg stadig organiske besøg fra iOS 6?
Kigger du i dit webanalyse værktøj, er der stor sandsynlighed for, at du kan se organiske besøg fra iOS 6.

Det skyldes, at Google SSL Search kun anvendes ved søgninger foretaget via søgefeltet i øverste højre hjørne eller andre iOS-integrerede søgefelter.

Søgninger foretaget ved at åbne google.dks startside og bagefter indtaste et søgeord, er ikke på samme måde ”beskyttet”.

 

Hvad så nu Google?
Efter 3 måneders venten hvor forventningen har været, at Google ville komme med en rettelse hurtigst muligt, må vi nu acceptere, at det ikke sker inden for den næste fremtid – og måske aldrig.

Det er derfor nødvendigt, at analysere data nærmere og finde ud af hvor stor en del af din organiske trafik, som fejlagtigt krediteres som værende direkte.

• iOS 6 dashboard til Google Analytics: https://plus.google.com/100296234920140190649/posts/WA9YpY4SL6G
• Oprette en tilpasset rapport med direkte iOS trafik – klik her
• Opsæt et avanceret segment som inkluderer iOS 6 og organisk trafik, men udelader CPC, Referral og alle andre kilder end direkte. Se hvordan herunder

 

 
Din SEO trafik er langt mere værd
Hvor stor en del af trafikken, der forsvinder, afhænger af andelen af mobile besøg, men eftersom de mobile besøg er i kraftig vækst – stiger andelen også generelt. For nogle websites er mængden således helt oppe på 20%. Det er en betydelig fejlkilde og dermed kan du tillægge din SEO trafik langt mere værdi.

Ser du de samme data og hvad er din holdning til Googles manglende justering i Google Analytics?

I den forgangne uge offentliggjorde Danske Medier den tilbagevendende analyse af danskernes brug af internettet. I ‘Danskernes brug af internettet 2012‘ kan du på tværs af lokale og internationale medier få et samlet overblik over danskernes aktuelle adfærd på internettet.

Inden du kaster dig over rapporten, kan jeg lige så godt forberede dig på, at der ikke er de store overraskelser omkring danskernes brug af digitale medier. Det er nu fortsat god læsning, så jeg vil anbefale dig at læse den forholdsvis korte rapport. Nedenfor har jeg fremhævet, hvordan vores tidsforbrug fordeler sig mellem de forskellige grupper af medier, og hvordan vores tidsforbrug fordeler sig mellem danske og udenlandske medier.

Tidsforbrug fordelt på typer af sites

Analysen fra Danske Medier er en konsolideret analyse på tværs af alle medier målt gennem gemiusAudience og softwarepanelet. Således giver analysen et bud på det samlede forbrug af online medier i Danmark. I analysen kan man således se, hvordan tidsforbruget fordeler sig på tværs af forskellige typer af sites.

Som det fremgår af nedenstående bruger vi halvdelen af vores tid på søgetjenester (21%) og sociale medier (29%). Det er ganske massivt, men det er omvendt kun en beskeden vækst på 2%-point for de sociale medier i forhold til 2011. Der er altså tale om en ganske stabil fordeling af tidsforbruget, men det er altså fortsat massivt domineret af udenlandske medier i form af Facebook, Google og YouTube.

Tidsforbrug fordelt på danske og udenlandske sites

Danskernes forbrug på tværs af danske og udenlandske sites har heller ikke ændret sig i løbet af 2012. Således brugte danskerne 60% af deres tid på udenlandske sites og 40% på de danske. Det var samme fordeling i både 2010 og 2011, så de danske medier er lykkedes med at stoppe strømmen mod de udenlandske medier og herunder selvfølgelig særligt Facebook.

Kigger man på fordelingen af tidsforbruget mellem danske og udenlandske medier på kategoriniveau, kan man se nogle interessante forskelle. Medier er primært danske, og sociale medier og søgetjenester er naturligt nok primært udenlandske. Hvis man derimod kigger på webshops, så er det fordelt med omkring to tredjedele til danske medier og én tredjedel til de udenlandske webshops.Til sammenligning viser Dansk e-handelsanalyse, at 3 ud af 4 online handler sker i danske butikker. Det kan indikere, at vi kan forvente stadig flere indkøb i udenlandske webshops i den nærmeste fremtid.

Sammenfattende må man konkludere, at der i brugeradfærden ikke er de store forandringer i 2012. Til gengæld er den en underliggende tendens til, at stadig flere og flere annoncekroner flyder til de udenlandske medier i form af særligt Facebook og Google, men også andre udenlandske medier oplever stigende annonceomsætning fra Danmark takket være realtidsindkøbet af annonceeksponeringer. Det er et emne, som vi vender tilbage til her på trickle.

For lidt over en uge siden kendte det norske datatilsyn virksomheders brug af tracking-systemet Google Analytics for værende ulovlig. Således mener Datatilsynet i Norge, at registreringen af brugernes IP-adresser er ulovlig i henhold til EU lovgivning, der definerer IP-adressen som en personoplysning.

Nu er nyheden så nået til de danske medier, og debatten må siges at være ganske hed. Der er i debatten således også desværre eksempler på sammenblanding af lovgivninger omkring cookies og IP-adresser, som er to forskellige ting. Men hvad er op og ned på sagen omkring IP-adresserne, og hvad er den sandsynlige udgang på kendelsen fra Norge? Det giver jeg mit bud på.

Google Analytics kendt ulovlig i Norge

Debatten omkring brugen af IP-adresser i Google Analytics er senest blusset op i Norge, hvor Datatilsynet har kendt brugen af systemet ulovlig. Det gælder både registreringen af IP-adresserne, samt det forhold at Google ikke har gjort rede for, om disse data bruges til andet end at analysere trafikken på websiderne.

Datatilsynet i Norge har givet de norske virksomheder en frist til den 10. september, hvor de skal svare på spørgsmål omkring brugen af Google Analytics. Ifølge dagens presse følger Datatilsynet i Danmark sagens udvikling i Norge, men der er ikke taget tilsvarende midler i brug i Danmark. Dog understreger Datatilsynet, at det til en hver tid er virksomhedernes ansvar, at de lever op til lovgivningen.

Debatten omkring brugen af IP-adresser i Google Analytics er på ingen måde ny. I Tyskland er Google blevet tvunget til at anonymisere tyske brugeres IP-adresser, og i Sverige kræver Datainspektionen, at IP-adresserne bliver anonymiseret i Google Analytics. Så sagen er på ingen måde ny og tilsyneladende ligger løsningen lige for.

Enkelt at anonymisere IP-adresser i Google Analytics

IP-adresserne i Google Analytics kan anonymiseres igennem den såkaldte IP Masking. Det kræver blot, at virksomhederne implementerer en lille ekstra kodestump i form af _gat._anonymizeIp() i tracking-scriptet. Det kan du læse mere om her. Det kan man altså allerede vælge at implementere i dag, og det er mig bekendt også måden virksomheder har løst det på i de andre berørte lande. Anonymiseringen af IP-adresserne vil påvirke præcisionen i de geografiske data i Google Analytics, men det ændrer ikke nævneværdigt på værdien af systemet. Vi forventer, at udgangen på sagen bliver, at danske virksomheder vil på pålagt at lave denne anonymisering.

Vi anbefaler generelt virksomheder, som benytter Google Analytics, at afvente udviklingen i Norge og siden følge reaktionerne fra Datatilsynet i Danmark. Ønsker man allerede nu aktivt at tage et skridt i retning af anonymisering af IP-adresserne, kan man benytte sig af IP Maskingen i Google Analytics. Jeg vender tilbage, når der er nyt i sagen og herunder reaktioner fra Datatilsynet. Derudover kan du være helt sikker på, at den hede debat nok fortsætter en rum tid endnu i de danske medier.

Google har i samarbejde med IAB Europe og TNS Infratest i dag offentliggjort opdaterede data i deres globale studie af forbrugernes online købsadfærd, der er kendt under navnet Consumer Barometer. Den første udgave af studiet blev gennemført tilbage i starten af 2010, men nu er det altså blevet opdateret med helt nye data.

Studiet i sig selv behøver nok ikke nogen nærmere introduktion. Det er med Googles egne ord en af de mest omfattende undersøgelser af verdens digitale forbrugere nogensinde. Det kan jeg kun bekræfte. Undersøgelsen dækker 39 lande og 36 produktkategorier, og giver dig indsigt i forbrugernes søgnings- og købsadfærd fordelt på land, industri og produkt. Du kan også se forbrugeradfærd i forhold til desktop, tablet og mobile.

En række af spørgsmålene er blevet ændret i forhold til den første udgave, men den største ændring er helt givet sket i brugerinterfacet på Consumer Barometer. Der er grundlæggende to måder at vise data på gennem dels et browser- og dels et data-modul. Til data-modulet er der samtidig mulighed for at navigere gennem disse ved hjælp af et såkaldt data map. Samlet må man blot konkludere, at Google og deres samarbejdspartnere endnu engang viser vejen i forhold til lækkert og intuitivt informations-design.

Nedenfor er gengivet eksempler på data fra browser-modulet. Jeg kan kun på det varmeste anbefale, at kaste dig over analysen og lad dig forføre af de mange spændende data i et meget brugervenligt design. Du kan arbejde med Consumer Barometer her.

Internet Access:

Research and Purchase Behaviour:

Research Behaviour Across Countries: