I starten af februar skrev vi her på trickle om, at Facebook testede en ny måde at målrette annonceringen på Facebook med, som har navnet ‘Lookalike Audiences’ (eller ‘Lignende målgrupper’ på dansk). Den betatest er nu afsluttet, og i denne uge har Facebook nu så officielt gjort denne nye indkøbsmetode tilgængelig for alle indkøbere og annoncører.

Hvad er Lookalike Audiences?

Som vi skrev tilbage i februar, så ridder Lookalike Audiences fra Facebook med på to bølger indenfor målretning af annonceringen. For det første så bygger Lookalike Audiences videre på de såkaldte ‘Custom Audiences’.

Custom Audiences er en mulighed for at målrette sin annoncering på Facebook mod allerede kendte brugere på Facebook igennem enten deres registrerede telefonnummer eller e-mail på Facebook eller gennem deres Facebook ID. Hvis man som annoncør kender en af de tre parametre, og brugerne er registreret med den information på Facebook, så kan annonceringen målrettes eksklusivt mod dem. Det er en slags retargeting, som man som annoncør kan benytte mod sine kendte kunder, modtagere af ens nyhedsbrev, leads man har opsamlet etc.

For det andet forlænger Lookalike Audiences så at sige din Custom Audience målgruppe og finder brugere på Facebook, som minder om dem, du som annoncør allerede kender. Det er altså såkaldte tvillinger til din Custom Audience målgruppe. Facebook finder dem, der ligner ved at kigge på brugernes interesser og demografi.

Facebook kan forlænge din målgruppe på to niveauer, nemlig gennem ‘Lighed’ (eller ‘Similarity’) og ‘Større rækkevidde’ (eller ‘Greater Reach’). Det er grundlæggende samme metode, men ved ‘Lighed’ finder Facebook 1% af brugerne i det geografiske område, som ligner din Custom Audience målgruppe mest, og ved ‘Større rækkevidde’ finder Facebook de 5%, som ligner mest. Den ene er altså på papiret mere målrettet end den anden.

Et tydeligt fokus på respons-annoncører hos Facebook

Såvel Custom Audiences som Lookalike Audiences er begge eksempler på, at Facebook har et øget fokus på at kunne levere gode annonceløsninger til direkte respons-annoncører. Retargeting og tvillinger er gode instrumenter, og vores erfaringer med målretningerne viser meget lovende resultater. Det er i den forbindelse selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på, at man som annoncør skal have den nødvendige permission til at kunne anvende telefonnummer og e-mail til markedsføringsformål.

Sidste efterår gik Facebook også live med deres Ad Exchange, og indkøbet af Facebook annoncer via Real Time Bidding har også være særdeles effektfuldt i forhold til retargeting og anden direkte respons-annoncering. Samtidig lancerede Facebook i januar deres egen conversion tracking, og til sammen er alle disse tiltag rettet mod at forbedre mediets evne til at levere effekt til direkte respons-annoncører.

Hos Resolution tager vi rigtig godt imod alle disse tiltag fra Facebook, som hver dag er med til at forbedre effekten af annonceringen navnlig i forhold til webshops og andre direkte respons-annoncører.

I de forgangne dage er Facebooks ændringer af deres ‘data use policy’ blevet diskuteret ganske indgående i medierne. Ikke kun fordi Facebook med deres politik har meget vidtstrakte rettigheder til at bruge dine brugerdata, men mest af alt fordi Facebook med de seneste ændringer nu har mulighed for at bruge data registreret om de enkelte brugere til at vise målrettede annoncer udenfor Facebook.

Således spekuleres der nu i, at det længe ventede annoncenetværk fra Facebook er på vej til annonceindkøberne. De oprindelige Facebook annoncer fungerer som bekendt i et lukket økosystem. Men med muligheden for først at købe annoncer på Facebook baseret på cookie adfærd gennem Facebook Ad Exchange, og for nu måske også at kunne købe brugere baseret på registrerede data på Facebook på medier udenfor Facebook, så er der virkelig åbnet op for det tidligere så lukkede økosystem. Det er rigtig gode nyheder for os som annonceindkøbere.

Et nyt annoncenetværk fra Facebook

Det er helt givet kun et spørgsmål om tid, før Facebook går i luften med deres eget annoncenetværk og dermed en pendant til Google Display Network. Det har vi også tidligere spekuleret i her på trickle. Det skal dog understreges, at Facebook indtil videre kun bekræfter, at det nu er muligt, men de har altså endnu ikke fremlagt konkrete lanceringsplaner. Det vil dog kun være et spørgsmål om tid efter min mening.

Vi kan altså igen godt begynde at forberede os på et nyt tiltag fra Facebook, som kommer til at stjæle markedsandele i online annonceomsætningen i Danmark. Facebook annoncerne har allerede gjort et massivt indhug i de danske mediers annonceomsætning, og er helt klar den største forandring i det danske mediaindkøb siden Google gjorde sit indtog med Google AdWords. Nu begynder vi også så småt at se de første konsekvenser af, at vi også kan tilgå Facebook annoncer gennem deres ad exchange og real time bidding. Men hvorfor er et annoncenetværk udenfor Facebook så interessant, når vi allerede har de to velfungerende indkøbsmuligheder?

Hvorfor er et Facebook annoncenetværk interessant?

Med et annoncenetværk fra Facebook vil man som annonceindkøber have mulighed for at benytte de samme segmenteringsmuligheder, som vi anvender til at købe Facebook annoncer med i dag. Det er en kæmpe fordel, og det er grundlæggende hemmeligheden bag den store succes Facebook har med deres self-service annoncesalg. De fordele vil med et annoncenetværk nu blive udbredt til også at omfatte display annoncering på medierne i netværket. Så forudsætningerne for et effektfuldt netværk er bestemt tilstede. Når det er sagt, så afhænger succesen med netværket naturligvis af, at Facebook evner at få de rigtige medier med i netværket og naturligvis særligt lokale danske medier og eksponeringer, når vi ser det fra et dansk perspektiv.

Konsekvenser for danske medier

Det er i de danske medier blevet udlagt som om, at et annoncenetværk fra Facebook ville være en særlig trussel mod Google og deres Google Display Network. Det er det selvfølgelig også, men det er i langt højere grad et tiltag, som igen kommer til at trække potentiel annonceomsætningen ud af de danske medier. Havde danske medier haft større fokus på at bruge egne brugerdata til at kvalificere deres egne reklameeksponeringer, så kunne det måske være sket uden Facebooks mellemkomst. Nu bliver det igen Facebook, som kommer til at profitere af dette manglende fokus.

Google valgte for omkring et år siden at omdøbe det tidligere Google Content Netværk til Google Display Netværket eller kort GDN. Generelt må man sige, at GDN på meget kort tid er blevet et rigtigt godt og målrettet annonceringsværktøj i Google netværket med forskellige traditionelle bannerstørrelser (image ads, rich media, flash, video og mobil ) og tekstannoncer. Målretningsmulighederne er på ganske kort tid blevet flere og flere, og bedre og bedre.

Nyt Google AdWords interface med Display Network tab

Seneste nye er, at GDN får en endnu mere central plads i Google AdWords interfacet med sin helt egen tab.

Google AdWords interfacet har altid været designet til søgeordsannoncering, og displayannonceringen er grundlæggende en noget anden disciplin. Derfor er det godt at se, at vi nu endelig får en mere tydelig opdeling mellem disse to discipliner, men samtidig en stærk integration ift. eksempelvis udvælgelse af keywords. Google lover i forbindelse med denne udrulning bl.a. nemmere adgang til målretning, mere display relevant data og værktøjer. Du kan lære mere om planerne med den nye tab her.

Kort overblik over muligheder i Google Display Netværk

Grundlæggende kan man skelne mellem følgende målretningsmuligheder i GDN.

1. Målretning mod specifikke sites (sitepacks, kan f.eks. laves gennem Google AdPlanner)
2. Content målretning (målretning via søgeord)
3. Retargeting (kun fantasien sætter grænser for kombinationsmuligheder, inkludering og ekskludering af cookies)
4. Interest Category Marketing (Googles svar på audience targeting, hvor der målrettes efter cookies med en bestemt adfærd. Data og profilering opdateres løbende således at adfærden er aktuel)
5. Topic targeting (som content målretning, men akkumuleret og kategoriseret)

Google opsummerer det selv i følgende oversigt.

Eksempel på kombination af målretningsmulighederne

Der er rigtig mange muligheder for at kombinere målretningerne. Start eksempelvis med at lave din egen white list (en række af sites, som du gerne vil annoncere på). Det kunne være sites, hvor man allerede ved at ens målgruppe befinder sig, eller blot sites man er sikker på, at man kan stå inde for indholdet af. Kombiner dette med en række af keywords, der relaterer sig til kampagnen, således at dine annoncer kun vises i den rette kontekst. Læg dertil til, at du kun vil vise annoncerne til personer, der tidligere har besøgt dit websites, dele af det, har/har ikke konverteret, eller hvad det nu kunne være. Sidst lav et overlay af Interest Category Marketing for at sikre at personer, du eksponerer dine annoncer for, har en højere sandsynlighed end gennemsnittet for netop nu at være ‘in-market’ for dine produkter.

Dertil kan vi bruge frequency capping, day parting og automated bidding fra optimeringsmulighederne i GDN.

Vi har brugt ovenstående kombinationsmuligheder med stor succes og har generelt rigtig gode erfaringer med GDN, men det er klart, at des mere specifik i målretningen man bliver des mindre bliver volumen. Derfor vil vi meget ofte kun kombinere et par af disse målretningsmuligheder på en kampagne.

Adgang til netværket gennem Real Time Bidding

GDN har en månedlig reach på 62% i Danmark og 519.000 daglige unikke besøgende, og selvom dette umiddelbart kan lyde af meget, er vi altså gang på gang begrænset af volumen, når vi bliver specifikke i vores målretning. Derfor er der god grund til at tilgå det samme reklamelager fra Google gennem Google AdX og kombinere det med reklamelager fra mange andre såkaldte ad exchanges (såsom Admeld, AppNexus, Rubicon osv.) ved hjælp af real time bidding og demand side platforme. Med denne tilgang er ovennævnte målretningsmuligheder ikke kun tilgængelige gennem ét netværk men mange netværk, og dertil kommer muligheden for at lave direkte aftaler med forskellige medier omkring deres reklamelager. GDN er en glimrende platform for displayannoncering, men real time bidding og demand side platforme er fremtiden. Det emne vender vi tilbage til i et kommende indlæg.

Har du haft stor succes med brug af GDN på dine kampagner? Hvilke typer af målretning har været mest effektive på GDN? Skriv gerne en kommentar.

Facebook har nu i nogle måneder kørt med en såkaldt ‘Broad Category’ targeting mulighed, hvor det er muligt at målrette annoncer til brugere af Facebook, der er interesseret i f.eks. sport, musik, biler osv. Det er for nuværende lidt en ‘black-box’, hvad disse kategorier konkret består af, men ifølge Facebook består de af ‘synes godt om’ tilkendegivelser, interesser samt demografisk og geografisk data og øvrige oplysninger i forhold til civilstatus.

disse målretninger er et super værktøj, hvis man gerne vil maksimere målgruppen på en kampagne og ramme alle personer, der eksempelvis er interesseret i sport. Tidligere skulle man ind og målrette via de specifikke interesser for at dække en sådan målgruppe, og det kunne blive til en hel del keywords og en hel del tid brugt på at skabe disse målgrupper.

Det der er sket løbende siden udrulningen af dette produkt er, at det er blevet mere og mere specifikt og relevant i forhold til målretning af annoncer. Eksempelvis ser vi nu muligheden for at målrette mod personer med børn i alderen 0-3 og 4-12, som eksempelvis kunne være interesseret i børnetøj, børnemad osv. Eller personer, der for nylig er flyttet bopæl, som eksempelvis kunne være interesseret i nyt bredbånd, forsikring, nye møbler osv.

Det bliver interessant at følge, om denne audience-målretning i fremtiden bliver kombineret eller integreret med Facebook Timeline og brugen af applikationer under denne. Et eksempel kunne være en bruger af Facebook, der har læst mange artikler omkring biler i online avisers applikationer. Vil disse data i fremtiden kunne fødes ind i produktet og blive tilgængelig for målretning gennem en kategori, der kunne hedde ‘i markedet for biler’?

I forbindelse med udrulningen af Facebook Timeline i Danmark og i resten af verden (læs tidligere trickle indlæg her) udrulles der sideløbende en masse ændringer og nye fremtidige muligheder i forhold til annonceringen på Facebook. De kan grundlæggende opsummeres i følgende tre nye tiltag.

1. Standard annonceformater ændres
2. Mulighed for annoncering i News Feed og på mobilen
3. Fremtidige målretningsmuligheder

Jeg kigger lidt nærmere på de tre områder omkring annonceringen nedenfor.

Standard annonceformater ændres

Først og fremmest smider Facebook en bombe på annoncemarkedet ved at bekendtgøre, at de laver om i annonceformatet på standard Facebook-annoncer. Det normale format med 110×80 billede samt overskrift på 25 tegn og brødtekst på 135 tegn laves nu om, så brødteksten kun kan fylde 90 tegn. Ændringen træder i kraft allerede ved udgangen af februar og alle online annoncer, der ikke opfylder dette, vil blive sat på pause.

Umiddelbart lyder det ikke som en stor ændring, men det er derimod intentionerne, som ligger bag. Facebook laver nemlig denne ændring for at få plads til endnu flere annoncer i højre side af Facebook-startsiden. Tidligere har standard været 4 annoncer. I december 2011 begyndte Facebook at eksperimentere med op til 6 annoncer, og fra marts har Facebook altså med de nye ændringer gjort plads til helt op til 7 annoncer. Det begynder at ligne et Google AdWords setup som vi kender det fra Google. Mon vi også kommer til at se annoncer over news feedet?

Det er åbenlyst, at Facebook laver denne ændring for at skabe mere reklamelager og øge det samlede antal af visninger og dermed annoncekroner investeret på platformen. Dertil skal vi som annoncører være opmærksomme på, at der vil komme en stor ændring i forhold til antallet af og sammenhængen mellem visninger og klikrater. Hvad det kommer til at betyde for prisen pr. klik er mere usikkert, men det er sikkert, at betydningen for i hvilken position man har sin annonce placeret vil stige. Derudover vil en eller flere annoncer (afhængig af skærmstørrelse og brugen af Ticker) faktisk flytte ned under skærmfolden, hvilket ikke tidligere har været en udfordring. Det vil sandsynligvis betyde en øget konkurrence for at komme over skærmfolden og dermed in-screen på startsiden.

Mulighed for annoncering i News Feed og på mobilen

Tidligere har vi her på trickle skrevet om, at det indenfor nærmeste fremtid bliver muligt at annoncere direkte i brugernes News Feed. Det kan du læse om her.

I forbindelse med udrulningen af Facebook Timeline kommer der væsentlige ændringer til Facebooks algoritme i News Feedet. Tidligere har de nyheder, man ser på sit News Feed, været baseret på en ‘kvalitetsscore’ for den enkelte nyhed (relevans, affinitet og tidligere interaktion med siden eller personen). Det kommer til at fortsætte, men vægtningen af de enkelte variable kommer i forbindelse med Timeline til at ændre sig. Normalt vil en status opdatering lande i brugernes News Feed et sted mellem 25-40% af gangene.

Med ændringerne kommer der med stor sandsynlighed mere fokus på relevans. Derfor vil der i fremtiden skulle arbejdes mere med dels optimering af Facebook-siden (dvs. tilpasse Facebook-siden til algoritmen, som vi kender det fra organisk optimering til søgemaskinerne) og dels til de betalte annoncer, som nu er betalte statusopdateringer i News Feedet. Spørgsmålet er, om de betalte annoncer vil have en reach på 100%, eller om de også vil være afhængige af relevansen. Hvis det er tilfældet, så slipper brugerne for irrelevante statusopdateringer i News Feedet.

Som nævnt kort i et tidligere indlæg, kommer dette ligeledes til at have enorm betydning for mobilen, da annoncering direkte i News Feed muliggør mobilannoncering, som vi ikke har set tidligere. Dertil arbejder Facebook angiveligt på flere mobil-formater i 2012, og det kommer til at betyde et markant løft i annonceringspotentialet på Facebook og mobilen generelt.

Fremtidige målretningsmuligheder

Real Time Bidding er det nye sort indenfor display-annoncering og med ændringen af Timeline på Facebook sker flere og flere ting nu i realtid. Ticker (den lille tingest til højre, der fortæller, hvad dine venner laver lige nu på Facebook) blev introduceret tilbage i december og vil i forbindelse med udrulningen af Timeline ligeledes kunne vise, hvem der bruger hvilke applikationer eller programmer, og hvad de bruger dem til. Det forudsætter, at applikationerne er udviklet som de nye Facebook Timeline Apps, og det er en skabelon Facebook nu opfordrer alle udviklere til at benytte. Vi ser i øjeblikket primært Spotify benytte sig af dette, men også The Guardian dukker op i ny og næ og viser, hvilke artikler dine venner har læst på The Guardian.

Facebook testede i sommeren de såkaldte Facebook Live Ads (læs mere om dem her). Det er annoncer, der skulle dukke op realtime. Når brugere i deres statusopdatering skriver, at de er sultne, skulle en fast food kæde eksempelvis have ‘sulten’ som keyword og samtidig ville en annonce for denne blive vist. Facebook er dog ikke kommet meget længere med udviklingen af dette, og grunden er måske, at der på daværende tidspunkt var megen modstand mod netop denne annonceringsform i og med brugere følte, at Facebook og annoncører gik over grænsen.

Med Timeline platformen vil Facebook nu i en mere ‘indpakket’ form have mulighed for at servere realtime annoncering. Et eksempel kan være en bruger, som benytter sig af The Guardians applikation, hvor han eller hun læser indhold fra en sportssektion. Dette kunne være en artikel om kampen mellem Manchester United og Liverpool og samtidig kunne denne person få serveret en annonce med odds på netop den aktuelle kamp. Dette eksempel ligger nok lidt ude i fremtiden, men data fra Tickeren vil sandsynligvis snart indgå som en realtime målretningsmulighed i en eller anden form i en nær fremtid.

Vi følger løbende udviklingen her på trickle. Først og fremmest bliver det altså spændende at se, hvad der sker med de nye standard-formater, og hvad det har af betydning for visninger og klikpriser allerede i marts.

I Googles utrættelige jagt på den gode brugeroplevelse, er turen nu kommet til reklametunge sites, som må se sig placeret i Googles søgelys. Nærmere bestemt har Google foretaget en ændring i algoritmen den 19. januar 2012, der betyder, at Google vil rangere sites med for lidt reelt indhold above-the-fold dårligere. Her vil der især være fokus på sites, der bruger uforholdsmæssig meget ‘above-the-fold real estate’ til reklamer. Google kommer ikke med en nærmere definition af dette, men Matt Cutts skriver dog i Googles eget post om layout-algoritmeændringen, at kun ca. 1 pct. af søgningerne vil opleve ændringer på søgeresultatsiden som følge af denne opdatering. Som publisher er der derfor ikke så meget andet at gøre end at fortsætte med at sætte brugeroplevelsen i højsædet i bestræbelserne på ikke at blive nedvurderet af Google.

Det er alment kendt, at mange affiliate sites gør effektivt brug af Google som trafikkanal til låneoversigter, prissammenligninger og andre typer af affiliate landing-pages, hvor eneste fokus er at få brugeren videre til købs- eller tilmeldingsflowet, og hvor begrebet ‘indhold’ må siges at være nedprioriteret og til tider helt tilsidesat. Man kunne forestille sig, at det især er denne type sider, der vil blive udfordret af Google.

Om ændringen reelt kommer til at betyde det store må det næste stykke tid vise, men personligt hilser jeg ændringen velkommen. Ikke for at gøre det sværere for affiliate sites, men fordi det reelt kan give en bedre brugeroplevelse, hvilket jo til syvende og sidst er defineret af mere end bare indhold. Og så kan man jo håbe på at affiliate sites fremover får lavet lidt pænere landing-pages.

Slutteligt – som flere andre artikler om emnet også har påpeget – så bliver det spændende om Googles algoritmeændring også får konsekvenser for dem selv jf. nedenstående screendump, hvor man må sige, at reklametætheden er temmelig høj i toppen af siden? Jeg tvivler dog.

I december havde mange af de større nyhedsmedier historier om, hvilke af deres artikler, der trak flest læsere til netavisen i løbet af 2011. Det havde Politiken skam også, og som fast læser af netavisen, blev jeg ganske overrasket over listen og ikke mindst topscoren i form af en artikel om Søren Ryge og kringle. Det er nok på mange måder en liste, som ikke helt passer med de fleste Politiken læseres selvbillede.

Artiklen om Søren Ryge og hans nære forhold til kringlen og ikke mindst Anne Margrethes opskrift på en vidunderlig god kringle blev først bragt i Tjek-sektionen på Politiken.dk, og siden blev den genudsendt på Politiken.dk,  efter at DR havde sendt et program om samme.

Så der har ganske vist været to artikler og et TV-program, men forklaringen på de mange læsere skal helt givet også findes et andet sted. Når man søger på ‘kringle’ eller ‘kringle opskrift’, så har artiklen med Søren Ryge og den vidunderlige kringle en flot 2. position i de organiske resultater. Samtidig foreslår Google i søgeboksen (det såkaldte Google Suggest) også kombinerede søgninger på kringle opskrift med Søren Ryge. Det er utvivlsomt herfra, at Politiken igennem hele 2011 har modtaget trafik fra Google, og eksemplet understreger, at selv et stort nyhedsdrevet medie kan aggregere trafik over tid gennem god organisk synlighed på Google.

Her er listen med de mest læste artikler på Politiken.dk i 2011:

Facebook arbejder på at gøre det muligt at gengive Sponsored Stories direkte i brugerens news feed, og det skulle ifølge Facebook allerede blive muligt i starten af 2012. Det må betegnes som en meget drastisk ændring af mulighederne for annoncering på Facebook. I Google termer svarer dette nærmest til at sidestille sponserede links med organiske resultater. Med andre ord en ændring, der utvivlsomt vil få stor betydning både for brugere af Facebook og for annonceringen.

Tidligere har det kun været muligt at sende en statusopdatering ud én gang til fans af en fanside, men nu vil man altså kunne sende samme opdatering eller andet indhold ud én gang om dagen til samme bruger i dennes news feed. Muligheden er begrænset til kun at kunne blive vist til allerede eksisterende fans eller venner af disse, i de tilfælde en fan har kommenteret feed’et og annoncen altså derigennem spreder sig.

Dette kommer utvivlsomt til at have stor betydning for muligheden for at kommunikere med allerede eksisterende fans, og vi må forvente et betydeligt løft i klikraterne (sammenlignet med traditionelle Sponsored Stories).

Dertil bliver det sandsynligvis for første gang nogensinde nu muligt at annoncere på mobiler og tablets, der ikke på nuværende tidspunkt viser de traditionelle annoncer. Derigennem vil et stort marked åbne sig, og mon ikke Facebook generelt arbejder på, hvordan andre former for annoncering kan integreres med mobiler og tablets i 2012.

Vi følger selvfølgelig op på dette, så snart denne annoncemulighed kommer til Danmark, og vi har gjort os de første erfaringer. Du kan i mellemtiden læse mere her og her. Du kan også læse lidt baggrundshistorie på Sponsored Stories nedenfor.

Baggrundsmateriale om Sponsored Stories

Facebook introducerede i starten af 2011 de såkaldte sponsorede historier (læs tidligere artikler på Trickle såsom Annnoncekampen mellem Google og Facebook tilspidses og Facebook lancerer ‘Check-in’ under Sponsored Stories). Facebook er nu pt. oppe på 7 varianter af Sponsored Stories. Nedenfor er de gengivet med et overblik fra TechCrunch.

Vi har generelt haft stor succes med Sponsored Stories, og disse har i høj grad påvirket relevans (klikrate) og performance (klikpris og pris pr. fan) i kampagnerne på Facebook i 2011. Mest succesfulde er Like-story og Page Post Story, og derudover findes der altså 5 andre varianter, der er mere eller mindre relevante afhængig af formålet med kampagnen.

Søgningerne på Google eller andre søgemaskiner for den sags skyld er på mange måder et vindue mod forbrugerne. Når forbrugerne søger, er der som regel også et forbrug, der følger efter. Således har Google flere gange dokumenteret, at der er sammenhæng mellem søgninger indenfor eksempelvis bilkategorien og det samtidige bilsalg i perioden eller umiddelbart efter. Det kan man også ved selvsyn efterprøve med data fra Google Insight for Search.

Den dynamik, som Google opfanger, kan man som annoncør gøre aktivt brug af ved optimeringen af sine øvrige kampagneaktiviteter, hvad enten det er online eller oflline såsom TV, husstandsomdelinger etc. Google har i USA endda taget det et skridt videre og direkte indarbejdet den dynamik i salget af TV-annoncer. Det kigger jeg lidt nærmere på i dette indlæg.

Opsamling af kampagnedrevene søgninger

De fleste annoncører og eksperter indenfor søgeordsannoncering har forstået, at andre marketingindsatser det være sig egne eller fra konkurrenter kan skabe nye og flere søgninger. Det kan eksempelvis være søgninger, som bliver skabt af TV-markedsføring af et nyt produkt eller udløst af en PR-aktivitet med stor gennemslagskraft. Derfor skal et søgeordsprogram altid være i stand til at opsamle disse nye søgninger, som er blevet stimuleret af eksterne markedsaktiviteter. Det er en no-brainer. Det er også åbenlyst, at de annoncører, der evner at opsamle den nye søgerinteresse i både de betalte og organiske søgeresultater, er vinderen.

Optimering af kampagneaktiviteter ud fra søgninger

Det er de færreste annoncører og for den sags skyld eksperter indenfor søgeordsannoncering, der omvendt har forstået, at dynamikken i søgningerne er et signal til optimering af de øvrige kampagneaktiviteter. Google er som nævnt et vindue mod forbrugerne, og det er her helt aktuelle markedsdynamikker kan samles op. Det er her man som annoncør kan se præcist, hvilken uge er den rigtige til eksempelvis at annoncere for mountainbikes eller for badmintonketsjere til den nye sæson. Det er informationer, som kan bruges direkte ved planlægningen af eksempelvis udsendelsesdatoer for tilbudskataloger for en sportskæde.

Google lancerer Search Triggers i Google TV Ads

Google har forstået denne dynamik og har nu udviklet et produkt til det amerikanske marked, hvor Google også sælger TV-annoncer (Google TV Ads). Produktet hedder Search Triggers, og det udnytter søgedata i real-tid til at tilpasse indsatsen i TV-kampagnen, så den leverer det rette budskab med den rette frekvens på det rette tidspunkt. Google beskriver selv, hvordan de i real-tid med dette produkt evner at tage højde for, at det på trods af højsæson for salg af grill reducerer indsatsen de dage, hvor det eksempelvis regner. Det lyder banalt, men det er jo desværre langt fra den virkelighed TV-annoncer sælges på traditionelt. Den gradvise digitalisering af TV-signalerne vil givetvis trække i den retning, men det må meget gerne ske før end siden.

Du kan læse mere om Google Search Triggers her og her.

Så blev det endelig danskernes tur til også at kunne gøre brug af Facebook Check-In Deals. Tilbage i maj kunne vi her på trickle fortælle, at svenskerne nu havde mulighed for at gøre brug af denne nye form for digitale kuponer. Facebook Check-In Deals giver forbrugerne mulighed for at modtage tilbud ved at tjekke ind på en virtuel lokation. Som forbruger modtager man en økonomisk kompensation mod at dele sin handling med venner og bekendte på Facebook.

McDonald's Check-In Deal - Big 'n' Juicy

I Danmark har Facebook valgt at give to virksomheder adgang til dette produkt; McDonald’s og 7-Eleven. Torsdag i sidste uge var begge virksomheder derfor aktive med at promovere, at det nu var muligt at få, henholdsvis opgraderet sin Big ’n’ Juicy menu fra mellem til stor, og at man fik 2 x Baby Bits for 10 DKK.

Hvad det kommer til at betyde for fremtidens annoncering, bliver spændende at følge. Der er nu skabt en direkte forbindelse mellem det digitale sociale netværk og de fysiske butikker. Om forbrugerne finder denne forbindelse tiltalende eller afskrækkende vil kunne ses, når henholdvis McDonlad’s og 7-Eleven evaluerer deres performance med Facebook Check-In Deals.

Så hvis du ikke allerede har prøvet det, så kom ned forbi din lokale McDonald’s eller besøg 7-Eleven henne om hjørnet. Både McDonald’s og 7-Eleven har lavet en Facebook tab der forklarer, hvordan man som forbruger skal claime sin deal. Velbekomme.

Her kan du læse mere om McDonald’s Deals og 7-Eleven Deals.