Kategori | Analyse, Search

Google Analytics Premium – Google lancerer betalt version af Google Analytics

Google Analytics Premium

Det har længe været et vedvarende rygte, at med det nye design af Google Analytics ville der også komme en betalt version. Det er nu en realitet. Google introducerer Google Analytics Premium for virksomheder, der har brug for endnu mere data end de hidtige 10 millioner hits, den gratis udgave af Google Analytics har givet.

Google Analytics Premium tillader op til en milliard hits om måneden. Data processing og tilgangen er efter sigende nu hurtigere og nemmere.

Virksomheder med store datamængder, som tidligere har været vant til at se rapporter generet af stikprøve data i Google Analytics, kan nu vælge den betalte version og dermed få fuldstændige data.

Den betalte version af Google Analytics giver også adgang til 50 custom variables (den nuværende giver kun 5) – og muligheden for at downloade op til 1 million datastrenge.

Desuden tilbyder Google med Google Analytics Premium gratis telefon og mail support 10 timer om dagen. En mulighed, som mange nok også kunne ønske sig på mange andre Google produkter.

Prisen på Google Analytics Premium bliver på 150.000 US dollars årligt eller ca. 830.000 danske kroner.

Google Analytics Premium er indtil videre kun tilgængelig i US, UK og Canada, men i følge Google kommer udrulningen til andre lande til at ske hurtigt.

Hvem skal investere i Google Analytics Premium?
Er man som virksomhed villig til at betale de knap 830.000 kroner for web analytics, benytter man sandsynligvis allerede et af de betalte systemer som Webtrends eller Sitecatalyst. Derfor mangler Google Analytics Premium også stadig at blive testet af mod de etablerede systemer.

Forskellen på Google Analytics Premium er, at i modsætning til andre systemer betaler man ikke for sidevisninger eller besøg. Samtidig kan man altid downgrade sin Google Analytics version og beholde data – hvis man i en periode har brug for mere plads i økonomien. Google Analytics vil stadig samle data – og man behøves ikke ændre tracking koder og tagging.

Endelig vil den betalte version af Google Analytics være af stor værdi for virksomheder, der allerede benytter Google Analytics, men nu hovedageligt får vist rapporter med stikprøvedata. I følge Google loader den betalte version langt hurtigere og kan dermed også vise større datamængder uden brug af stikprøvedata.

Skal jeg til at betale for Google Analytics?
Google Analytics Premimum bliver et selvstændigt produkt med ekstra avancerede funktioner i forhold til den gratis version. Google bibeholder og udvikler dog stadig på gratisversionen af Google Analytics. Så hvis du allerede sværger til denne og ikke har nogle af ovenstående behov, kan du have glæden af den gratis version.

Læs mere og bestil Google Analytics Premium her.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Rasmus Himmelstrup er SEO Director hos Resolution. Rasmus har arbejdet med online markedsføring siden 2001 og dedikeret med SEO siden 2005. Rasmus har en forkærlighed for Search synergier, Social Search og Local Search. Han blogger også på seoanalyst.dk. Find ham på twitter på @rasmusgi eller på Google+.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (39)


Kategori | Analyse

Multi-Channel Funnels ændrer dine Google Analytics data

Tilbage i april skrev jeg første gang omkring test af Multi-Channel Funnels i Google Analytics her på trickle. Nu er denne nye type rapportering i Google Analytics ude af testfasen, og i forrige uge blev de nu tilgængelige i alle Google Analytics konti.

For lige at genopfriske så har Multi-Channel Funnels til opgave at flytte fokus fra den sidste interaktion på websitet inden en konvertering til en dybere indsigt omkring alle de interaktioner på websitet, som er sket i de seneste 30 dage op til den endelige konvertering. Den måler altså, hvordan forskellige kanaler til sammen bidrager til den endelige konvertering og dermed effekt indenfor dette 30 dages vindue.

5 nye rapporter i Multi-Channel Funnels

Det er en forudsætning, at du benytter den nye version af Google Analytics (dvs. version 5) og har goals eller e-commerce tracking implementeret for at få adgang til de nye rapporter. Her finder du Multi-Channel Funnels rapporterne under ‘My Conversions’. Der er overordnet følgende 5 rapporter.

  • Overblik over direkte og assisterede konverteringer (overview)
  • Værdien af assisterende konverteringer (assisted conversions)
  • Top konverterende interaktionsmønstre (top conversion path)
  • Tid fra første interaktion til konvertering (time lag)
  • Antal interaktioner inden konvertering (path length)

De historiske data til Multi-Channel Funnels rapporterene i Google Analytics er blevet gradvist frigivet, og der er nu data tilgængelig tilbage til og med januar 2011.

Ændret definition af sessions i Google Analytics ødelægger sammenligneligheden

Samtidig med lanceringen af de nye rapporter i Google Analytics er der blevet implementeret en ny definition af en session. Det betyder i praksis, at data i Google Analytics ikke vil være sammenlignelige bagud i tid efter den 11. august 2011. Således vil den nye definition kun blive benyttet fremadrettet.

Med den nye definition slutter en session, når en bruger genbesøger med en ny trafikkilde, hvor det tidligere var ved lukning af browseren. Det er givet, at det kommer til at påvirke blandt andet visits, bounce rates og conversion rates, og der vil være eksempler på, at perioder før og efter denne ændring ikke er sammenlignelige. Det kan du læse flere eksempler på her.

Hvis du efter den 11. august har oplevet bemærkelsesværdige udviklinger i dine data i Google Analytics kan dette altså være forklaringen. Har du oplevet nogen ændring? Har du gjort brug af de nye Multi-Channel Funnels rapporter? Skriv gerne en kommentar.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Frank Aagaard Andersen er General Manager hos Omnicom Media Group. Frank har beskæftiget sig med rådgivning af annoncører i mere end 15 år på OMD, PHD og nu i Omnicom Media Group. Frank beskæftiger sig med alle aspekter indenfor digital markedsføring og har en særlig interesse for blandt andet digital forbrugeradfærd, optimering af webshops, datadrevet medieindkøb og attribuering af digitale effekter. Find ham på Google+

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (136)


Kategori | Analyse, Search

Google Analytics version 5 er her!

Det er knap halvandet år siden, Google sidst foretog en større opdatering af deres særdeles anvendte tracking værktøj – Google Analytics. Nu er der så kommet endnu en længe ventet opdatering.

Google Analytics 5 kommer i et nyt opdateret design og med flere forbedrede muligheder og funktioner.

Google Analytics Dashboard
Den største ændring i den nye version af Google Analytics er introduktionen af mere tilpassede dahsboards. Det er nu muligt ,at opsætte flere individuelt tilpassede dahsboards, så hver bruger kan få data om lige præcis det, der er mest vigtigt for dem.

Det er en funktion, der har været savnet. Det er på nuværende tidspunkt ikke tilgængeligt’ hvis en konto blot har mere en én bruger. Man kan omgå det i dag, ved at oprette mange individuelle brugere, men den nye funktion skulle således gøre det langt nemmere at tilgå dette. Det er en gigantisk forbedring for virksomheder, hvor mange forskellige funktioner har adgang til Google Analytics. Man kan således opsætte dashboards til IT, marketing, kommunikation, salgsafdelingen, HR, direktionen osv.

Nye rapporter
Den nye udgave af Google Analytics introducerer en række nye “gamle” rapporter. De forskellige rapporter har fået mere tidssvarende navne og er således blevet mere beskrivende for, hvad de rent faktisk indeholder. Det vil sandsynligvis forvirre mange garvede Google Analytics brugere i starten, men overordnet set bør det gøre det nemmere at bruge tracking værktøjet.

Events som goals
En af de ting, som har været meget savnet i den hidtidige version af Google Analytics, var muligheden for at opsætte events eller hændelser som mål (goals). Det er nu muligt i den nye version af Google Analytics. Det betyder reelt, at mange af de elementer, man tidligere har været nødsaget til at tracke ved hjælp af virtuelle sidevisninger, nu korrekt kan trackes som Events og dermed ikke skabe unaturlige eller forkerte antal sidevisninger.

Opdateringen indeholder desuden en række andre tiltag, som vi vil gå i dybden med så snart, der er indsamlet tilstrækkeligt med data. Det nye Google Analytics er uden tvivl en kæmpe forbedring. Og selvom der med denne opdatering er sket en drastisk ændring af mange forskellige rapporter, kan vi med sikkerhed forvente flere justeringer løbende.

Man kan så håbe på at følgende elementer, kommer i de snarlige opdateringer eller ved næste fulde opdatering af Google Analytics.

Webmaster Tools integration – Det er der alle muligheder for, men data fra Webmaster Tools er endnu ikke integreret i Google Analytics.

Google Places integration – Med sit eget analytics dashboard burde det være en formsag og integrere det i Google Analytics, men det er der desværre endnu ikke blevet plads til.

Website optimizer integration – Googles værktøj til multivariable test er oplagt at integrere med Google Analytics, så det må også forventes at komme inden så længe.

Det nye Google Analytics er endnu ikke tilgængeligt for alle – men ifølge Google kan alle forvente, at have den nye version inden for nogle måneder.

Hvis du endnu ikke har adgang til en opdateret version – kan du bede om det her.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Rasmus Himmelstrup er SEO Director hos Resolution. Rasmus har arbejdet med online markedsføring siden 2001 og dedikeret med SEO siden 2005. Rasmus har en forkærlighed for Search synergier, Social Search og Local Search. Han blogger også på seoanalyst.dk. Find ham på twitter på @rasmusgi eller på Google+.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (39)


Følg trickle

Find os på facebook Find os på Twitter

trickle nyhedsbrev

Indtast din e-mail


FØLG OS VIA FACEBOOK

Nye kommentarer



© Omnicom Media Group