Kategori | Forbruger, Search

Google Plus One (+1): 1 ud af 2 danskere kan allerede nu aktiveres

Som du helt sikkert har bemærket som bruger på søgemaskinen Google eller måske har læst her på trickle, har Google lanceret Google Plus One (+1) og fuldt implementeret funktionen på Google.dk. Det er en funktionalitet, som kan komme til dels at påvirke brugernes adfærd på søgemaskinen og dels Googles rangering af de organiske resultater på søgeresultatsiden.

I sin enkelhed betyder implementeringen på Google.dk, at danske +1 fans nu kommer til at anbefale websites til deres venner og kontakter (eller circles som det hedder nu i Google+) direkte i søgeresultaterne på Google. Som bruger kan man like (eller +1) et website enten på Google søgeresultatsiden eller direkte på det pågældende website, hvis funktionen altså er implementeret på dette.

Det helt store spørgsmål er, hvor stor en rolle Google +1 kommer til at spille, og dermed i hvor stort et omfang det kommer til at påvirke brugernes adfærd og Googles rangering på søgeresultatsiden. Forudsætningerne for, at det kommer til at spille en stor rolle er i hvert fald fuldt ud tilstede. Således viser analyser fra Omnicom Media Group, at næsten 1 ud af 2 danske internetbrugere kan aktiveres med Google +1.

1 ud af 2 er logget på Google

Forudsætningen for at kunne benytte Google +1 er, at du som bruger er logget på Google. Analysen viser, at omkring 46% af alle danske internetbrugere er logget på Google, når de aktiverer deres browser og besøger Google. Næsten 1 ud af 2 kan altså aktiveres med Google +1. De færreste brugere er nok bevidste om, at de er logget ind på Google, men med de mange Google produkter og herunder selvfølgelig særligt gmail har Google altså rigtig mange loggede brugere. Er du logget ind? Prøv at kig på højre hjørne, når du besøger Google.dk.

Sådan ser det ud, når du er logget ind og ikke-logget ind på Google:

Flere virksomheder implementerer Google +1 knappen

Det betyder, at Google ikke starter fra nul i kampen med Facebook omkring likes. De har næsten fat i halvdelen af de danske internetbrugere. Det næste springende punkt bliver den faktiske brug af funktionaliteten på Google.dk og på de enkelte websites. En helt ny analyse viser, at Google +1 knappen allerede er implementeret på flere af de større websites i USA end de tilsvarende Twitter knapper. Det er ganske vist resultater fra USA, men det viser, at der er god opbakning til det nye tiltag fra Google på de større websites.

Har du set anbefalinger fra dine venner eller circles på Google.dk? Har du selv prøvet at bruge Google +1? Hvis ikke kan du starte med at trykke +1 på denne artikel.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Frank Aagaard Andersen er General Manager hos Omnicom Media Group. Frank har beskæftiget sig med rådgivning af annoncører i mere end 15 år på OMD, PHD og nu i Omnicom Media Group. Frank beskæftiger sig med alle aspekter indenfor digital markedsføring og har en særlig interesse for blandt andet digital forbrugeradfærd, optimering af webshops, datadrevet medieindkøb og attribuering af digitale effekter. Find ham på Google+

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (136)


Kategori | Search

Google Plus One (+1) på Google.dk – Så er den her


Tilbage i slutningen af marts lancerede Google Plus One (+1) på Google.com, og i begyndelsen af juni tog Google det næste skridt i udbredelsen af +1, da det blev muligt at implementere en +1 knap på websites som her på Trickle (se +1 knappen nederst til højre).

I dag tirsdag aften er turen så kommet til, at Google +1 lanceres på Google.dk. Det har længe været rygtes på vej, men nu er den der altså i de danske brugeres søgeresultater på Google.dk. Det betyder, at danske +1 fans nu kommer til at anbefale websites til deres venner og kontakter direkte i søgeresultaterne på Google. På den måde skal Google +1 være Googles svar på Facebook likes. Se et eksempel nedenfor.

Disse likes (eller plus ones om man vil) må forventes at have en direkte positiv effekt på søgerens lyst til at klikke på søgeresultater, der skiller sig ud med én eller flere likes fra dennes venner og kontakter. Dertil kommer, at Mats Cutts fra Google har bekræftet, at +1 kommer til at være en ranking-faktor i de organiske resultater på Google. Det kan altså få en dobbeltsidet effekt på et websites performance fra søgemaskinerne.

Som tidligere nævnt er Google +1 stadigvæk på det eksperimentelle stadie, og som bruger skal du både være tilmeldt +1 og være logget ind på Google før du får glæde af +1 i søgeresultaterne. Prøv at logge på din Google og se hvordan +1 fungerer for dig.

Tror du, at Google kommer til at kunne udfordre Facebooks monopollignende status på likes fra fans? Hvad kommer det til at betyde for søge- og klikadfærden på Google?

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Frank Aagaard Andersen er General Manager hos Omnicom Media Group. Frank har beskæftiget sig med rådgivning af annoncører i mere end 15 år på OMD, PHD og nu i Omnicom Media Group. Frank beskæftiger sig med alle aspekter indenfor digital markedsføring og har en særlig interesse for blandt andet digital forbrugeradfærd, optimering af webshops, datadrevet medieindkøb og attribuering af digitale effekter. Find ham på Google+

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (136)


Kategori | Search, Social

Google +1 på Trickle. Skal du have det på dit website?

I marts skrev vi første gang omkring Google +1, og i går onsdag tog Google det næste skridt i udbredelsen af Googles svar på Facebook likes. Det er således nu muligt at implementere en Google +1 knap på websites, og som du kan se nedenfor til højre på dette indlæg, har vi også valgt at installere knappen på Trickle.

Denne nye type likes vil blive synlige på søgeresultatsiden på Google, og de er dermed også svaret på den integration, som er sket mellem Bing og Facebook. Det er utvivlsomt et af de signaler, som i fremtiden vil påvirke rangeringen i de organiske søgeresultater på Google.

Google +1 er stadigvæk på det eksperimentelle stadie, og som bruger skal du både være tilmeldt +1 og være logget ind på Google før du får glæde af +1 i søgeresultaterne. Samtidigt er det kun tilgængeligt på Googles engelsksprogede søgemaskiner, men rygterne vil vide, at det kommer til Danmark indenfor den nærmeste måned. Det venter vi på med stor spænding.

Hvis du også vil installere Google +1 knappen på dit website eller din virksomheds website, kan du finde den enkle instruktion til, hvordan du installerer Google +1 JavaScriptet her.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Frank Aagaard Andersen er General Manager hos Omnicom Media Group. Frank har beskæftiget sig med rådgivning af annoncører i mere end 15 år på OMD, PHD og nu i Omnicom Media Group. Frank beskæftiger sig med alle aspekter indenfor digital markedsføring og har en særlig interesse for blandt andet digital forbrugeradfærd, optimering af webshops, datadrevet medieindkøb og attribuering af digitale effekter. Find ham på Google+

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (136)


Kategori | Search

Kan Facebook puste nyt liv i Bing?

I de forgangne dage offentliggjorde de to søgemaskiner Bing (Microsoft) og Google meget spændende nyheder omkring social search. Begge søgemaskiner satser stort på at socialisere søgeresultaterne og derigennem øge relevansen for brugerne.

Hvem vinder den nye kamp om at levere resultater fra brugernes sociale netværk? Med Facebook i ryggen har Bing utvivlsomt de absolut bedste kort på hånden, men Bing skal vokse fra nærmest ingenting i Danmark, og det ligner en ulige kamp mod overmagten Google.

Facebook integreret i søgeresultaterne på Bing

For lidt over en uge siden bragte Microsoft nyheden om, at verdens suverænt største sociale netværk Facebook nu vil blive integreret med søgemaskinen Bing. Det er i virkeligheden en gammel nyhed, og integrationen mellem Bing og Facebook har løbende indfundet sig i søgeresultaterne.

I praksis betyder det, at ‘likes’ fra brugernes sociale netværk på Facebook vil blive aktiveret i søgeresultaterne, når de er logget ind i Facebook. Således vil disse sociale signaler fra brugerens sociale netværk komme til at påvirke rangeringen af søgeresultaterne. Det er en klar forbedring i relevansen af søgeresultaterne, og på den måde kan dette blive en ny begyndelse for Bing.

I denne video kan du høre Bing fortælle nærmere omkring integrationen.


Google Social Search er allerede ankommet

Tre dage efter offentliggørelsen af samarbejdet mellem Facebook og Bing meddelte Google, at de nu endeligt ruller Google Social Search globalt på 19 sprog og herunder dansk. Når man som bruger er logget ind i sin Google konto aktiveres viden omkring de kontakter brugeren har bl.a. i sin Google konto eller profil og på Twitter.

Samtidigt har Google nu også ladet os vide, at Google +1 vil blive lanceret i Danmark indenfor den kommende måned, og det vil givet komme til at spille en rolle svarende til den Facebook ‘likes’ får på Bing. Her er det også værd at bemærke, at Mats Cutts netop har bekræftet, at +1 kommer til at være en ranking-faktor i de organiske resultater på Google.

I denne video kan du høre Google fortælle nærmere omkring Social Search.

Hvad betyder det for konkurrencesituationen?

Datoen for integrationen af Facebook i Bing i Danmark er desværre endnu ukendt. Det er således kun tilgængeligt i USA. Google kommer altså først, men der er efter min mening slet ingen tvivl om, at Bing med Facebook integrationen kommer til at levere meget socialt relevante resultater for brugerne. Så Bing vil vinde markedsandele på den konto. Desværre vil det kun være de færreste, som opdager det grundet den lave penetration på brugen af Bing i Danmark. Men lad os nu se. Det er nok sidste chance for at puste liv i søgemaskinen Bing.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Frank Aagaard Andersen er General Manager hos Omnicom Media Group. Frank har beskæftiget sig med rådgivning af annoncører i mere end 15 år på OMD, PHD og nu i Omnicom Media Group. Frank beskæftiger sig med alle aspekter indenfor digital markedsføring og har en særlig interesse for blandt andet digital forbrugeradfærd, optimering af webshops, datadrevet medieindkøb og attribuering af digitale effekter. Find ham på Google+

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (136)


Kategori | Kampagne, Marked, Mobil, Search, Social

TWiD: This Week in Digital 14

TWiD (This Week in Digital) er et fast ugentligt indlæg på Trickle, hvor du bliver opdateret på nogle af de vigtigste internationale nyheder indenfor digital fra den forgangne uge.

Ugen der gik

Hvad har vi lært?

Cool stuff

Læs mere her

  • En interessant infographic om hvordan content farms virker, og hvordan de planlægger at lave omkring 1 million artikler om måneden. Det svarer til samtlige artikler, som et større dagblad har skrevet fra 1993 og frem til i dag!
  • Trendsmap er et fantastisk værktøj til at se, hvem der tweeter hvad og hvor. I Vest-London tweeter de om Michael Jackson, og i Washington DC handler alt om næste års præsidentvalg.
  • Hvis man kigger på data mining, så kan man stille sig selv spørgsmålet, om de data man har om shopping adfærd er “big brother”, eller om det er til gavn for forbrugerne?

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Peter Loell er Digital blæksprutte hos Resolution. Peter har arbejdet med online markedsføring siden 1997. Peter elsker data og de mange muligheder som de åbner op for, specielt relateret til mobilen, der er den foreløbige kulmination af på muligheden for at samle og anvende disse.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (88)


Kategori | Search

Googles svar på Facebook Like button – +1 Google Plus one

Google Plus One

Google og Facebook har længe ligget i åben krig om brugernes sociale tilstedeværelse på nettet. Indtil videre har Facebbok suverænt vundet den kamp. Nu introducerer Google +1 – deres svar på Facebook Like Button.

Google Plus one (+1) bliver integreret på tværs af Google Search og integreres både på de organiske resultater og i Google AdWords. Man kan dermed “like” et specifikt søgeresultat, en specifik side eller en specifik AdWords annonce. Google Plus One forventes også at blive udrullet som Twitter Button og Facebook Like Button – så man direkte på en hjemmeside kan Google “Like” siden.

Alle ens Google Plusser kan følges i ens Google Profil, hvis man er logget ind via Google.

Google Plus One kommer til at have en effekt på søgeresultaterne – både de organiske og de betalte:

“You don’t have to make adjustments to your advertising strategy based on +1 buttons, and the way we calculate Quality Score isn’t changing (though +1s will be one of many signals we use to calculate organic search ranking).”

Google +1 fungerer stadig kun på Google.com – men må forventes at indfinde sig på google.dk inden så længe.

Vi vil her på trickle følge op på, hvilken effekt Plus one har for dine søgeresultater og hvordan du skal forholde dig til Googles nye tiltag.

Læs mere om Google Plus One her, her og her.

Dette indlæg er skrevet af:

avatar

Rasmus Himmelstrup er SEO Director hos Resolution. Rasmus har arbejdet med online markedsføring siden 2001 og dedikeret med SEO siden 2005. Rasmus har en forkærlighed for Search synergier, Social Search og Local Search. Han blogger også på seoanalyst.dk. Find ham på twitter på @rasmusgi eller på Google+.

Kontakt forfatteren her


Se alle indlæg skrevet af (39)


Følg trickle

Find os på facebook Find os på Twitter

trickle nyhedsbrev

Indtast din e-mail


FØLG OS VIA FACEBOOK

Nye kommentarer



© Omnicom Media Group